155 / 499
147
holder han sig for god til at være; dér har han
de bedste afskrækkende Exempler i R. og L.
Jeg har allerede bragt min Vægtskaal til at
give noget Udslag for Biblioteket — ham bliver
det vanskeligere at bestemme sig. Vi kom ved
den Lejlighed til at drøfte Sætningen: „Hvad der
er min Styrke er ogsaa min Svaghed“ ; men jeg
kom til det Resultat, at den har kun en temporær
Betingelse: der vil altid komme den Tid, da Éns
Styrke ikke mere generer En i andre Retninger,
da den altid kan opfattes som Styrke — og det
er jo de r he n , man skal stræbe: at opnaa en
Stilling, der alene giver Styrken Anvendelse som
saadan.“ —
Resultatet blev da, at F r e d e rik afslog det
Tilbud, som H. P. Ho l s t havde gjort ham. Han
tog i Slutningen af Juni til Møen og blev dér en
Maaned i Besøg hos Kammerherreinde C a
1
m e 11e
paa Liselund. Indbydelsen til dette Ophold havde
han faaet gjennem en Ven Carl Ma c Ka y ,
L i e b e n b e r g s Plejesøn, der selv fulgte med
paa Turen. Derfra skriver han til U s s i n g :
L is e lu n d , d. 4de J u li 1859.
Min kjære Ven!
Efterat jeg havde besteget den skummende
Havhest, der skulde føre mig over de vuggende
IO*