FrederikBøgh

143

Min kjære Tante Mar i e !

Klokken er endnu kun halv ti; det er for

tidligt at gaa i Seng, Tante Jette sidder her og

skriver Brev til Dig, saa kan jeg ogsaa følge

hendes heri som altid exempelværdige Mønster.

Jeg fik Dit sidste Brev til Tante Jette at

læse og saa deraf, at jeg endnu ejer Din gamle

trofaste Kjærlighed, men tillige, at denne Kjær-

lighed gjorde Dig bekymret med Hensyn til mit

Fremtidsliv, bekymret over, hvad alle disse Ud

skejelser fra min juridiske Løbebane skulde føre

til. Jeg føler da Trang til at sige Dig, min kjære

Tante Mar i e , at jeg tror fuldt og fast, at

denne Bekymring, som jeg finder højst naturlig,

dog nok skal løses — tvivl blot ikke paa mig, det

maa I ikke! Denne Tvivl piner mig; thi jeg føler

hos mig selv, at mit „Brødstudium“ ikke skal

blive forsømt i Slendrian, jeg føler, at jeg kan

tage mig sammen, naar det gjælder, kaste mine

kjæreste Beskæftigelser over Bord for en Tid,

for atter med dobbelt Glæde at kunne fiske dem

op, naar jeg staar paa Fastland. Ja, jeg flyder

for Øjeblikket, det er sandt, ja — men vent, tvivl

blot ikke paa mig! At I forøvrigt med fuld Ret

ere bekymrede, kan jeg ikke nægte; I have jo

ingensomhelst Garanti uden netop den, jeg selv

F oraaret

1 8 5 9