149 / 499
141
os om Din Kjærligheds Gjenstand, ofte hentede
Du fra denne Dine Billeder, vi huske godt hint
Græshoppeben, og jeg husker godt, hvorledes
Du i Din forliebte Distraktion kom til at fornærme
mig engang, da Du vilde kurere min Hovedpine
ved Kloroform, og da Apothekeren saa spurgte
Dig, hvortil Du vilde bruge denne Gift, svarede
Du naivt: „Til Insekter.“
Hvor ofte have vi ikke hørt Dig tale til os
om den Elskede! Hvor ofte have vi ikke set
Dig med ømme Blikke betragte den Elskedes
Træk! Hvor ofte have vi ikke hørt Dig spinde
en Ende, som Du lærte det af Edderkoppen!
Og se, enhver Elsker søger at komme til
at ligne sin Elskede; Naturen var Dig grum, da
den i nogle Stykker skabte Dig ulig et Insekt.
Men Viljen gjør Underværker. Vel kunde man
sige, at Naturen skjænkede Dig den ideelle Smags
Følehorn; men Vingerne og de sex Ben? Vi
have dog set Dig bringe det saa vidt, at Du i
beaandede øjeblikke har slaaet Vingerne ud til
Flugt og enten med dem hævet Dig mod Himlen
eller ved deres Hjælp fløjet ud i den vide Verden
og set paa andre Skabningers Vandel; men
aldrig glemte Du dog Din Elskede, og hvad Du
fra Verden bragte hjem førte Du flux til en af