FrederikBøgh

145

til at gjøre dette Arbejde, og da jeg saa kom

til ham med mit første Nummer af Anmeldelsen,

sagde han, da jeg fortalte ham, at jeg havde

gjort det i Poesi: „Ja, jeg tvivler meget paa, at

det kan gaa,“ Dagen efter kom jeg til ham; han

sagde mig da: „Jeg har ikke et Ord at bemærke“.

Fra Etatsraad T h i el e har jeg hørt idag, at han

ogsaa synes overordentlig godt derom. O v e r 

sk ou har haft et Stykke i „Flyveposten“ om

det Originale i den Henseende, og „Folkets Nisse“

har leveret en Parodi. Ja, det er jo dog Alt,

hvad jeg kan forlange. Kunstnerne ere ogsaa i

det Hele tilfredse med denne Maade at tage

Sagen paa.

Nu er Tante Jette færdig; jeg vil da bede

Dig at tage tiltakke med disse Par Linjer, der

dog have indeholdt en oprigtig Hjærteudgydelse,

hvori Du maa se, hvad Du er mig. Hils Onkel

Rudo l ph og Ot t o Biæde l ret hjærtelig fra

Din hengivne

Fr ed e r i k Bø g h.

U s s i n g skriver i sine Dagbogsoptegnelser

fra Juni 1859 om, hvorledes der af hans Fader

er stillet ham Valget imellem, om han vil være

Bibliotekar eller fortsætte sine Studier. Der var