152 / 499
144
kan give Eder; men naar jeg saa engang faar
løst Eder Tvivlen, da maa I dog ogsaa faa
større Glæde af mig; skjønt Jurist, vil jeg dog
aldrig blive „juristisk“ , maaske netop, fordi min
Stræben tillige er lidt belletristisk. „Ja, men hvor
bliver saa Helheden? Kræfterne deles, og saa
bliver det dog Jux.“ Det tror jeg ikke; hvorfor
kan jeg ikke have min Aften fri, som andre Men
nesker, og da benytte denne Frihed paa den
Maade, der er mig kjærest? Paa dette Frem-
tids-Aftenliv bygger jeg alle mine Luftkasteller;
om Dagen er jeg Realist, en tro Arbejder i de
støvede Kontorer; om Aftenen fanger jeg Ide
erne — og er lykkelig, dobbelt lykkelig, fordi
jeg har tilbragt Dagen med et andet Liv. Skulde
det ikke kunne gaa? Man har dog mange Ex-
empler herpaa.
Hvad angaar Grunden til disse Betragt
ninger: mine Breve i „B. T .“ , da maa Du ikke
tro, at det er Noget, jeg just er stolt over. Jeg
gik til dette Arbejde med stor Varme og levende
Interesse, og jeg har dog ogsaa haft den Glæde
hos mange Mennesker at have vækket Liv og
Varme; — men godt er det ikke; jeg føler fuldt-
vel selv, at det er meget ungdommeligt, om man
end ser den gode Vilje. H. P. Ho l s t har været
højst elskværdig mod mig, han opfordrede mig