FrederikBøgh

hendes Slægt, Du skjænkede det til en B i l l e 1).

Men nu de sex Ben, som Naturen saa grumt

nægtede Dig! Jeg glæder mig i denne Aften

over Din trofaste Kjærlighed, der bringer Dig til

at søge ogsaa i dette Stykke at blive den Elskede

lig. Jeg ser det, gjæve Herre! Du vil ved Af

tenens Slutning trænge til to Arme foruden Dine

egne, og til hver af disse Arme svare to Ben,

hvorved Du virkelig kommer til at sætte sex Ben

i Bevægelse for at naa Dit enlige Leje. Og til

dette Maal —- at føre sex Ben ■— siges Du ofte

at stræbe.

Saa se vi da, at Din Kjærlighed er trofast

og ægte, og vi ville ved dette Glas ønske, at

Din Udkaarede aldrig maa slaa Haanden af Dig,

men at Du længe maa leve med hende. Mine

Herrer! Jeg tømmer dette Bæger for det ideelle

Insekt B. han leve!“

F r e d e r i k skrev i dette Foraar i „B. T .“

en Kunstkritik og Anmeldelse paa Vers af For-

aarsudstillingen; den gik gjennem flere Numre

— og vakte en Del Opsigt i Kjøbenhavn. Han

fortæller selv derom i Slutningen af følgende

Brev til Mar i e Bi æde l :

') B e r g s ø e va r M e d a rb e jd e r ved „D a g b la d e t“