19 / 499
11
Der var i F r e d e r i k B ø g h s Hjem alle Be
tingelser for en lykkelig Barndom, og alle hans
aandelige Evner kunde udvikles under harmoniske
Forhold; — men én Lykke var nægtet ham :
Sundhedens.
Han var svag fra Fødselen, og
under Trykket af legemlig Svaghed og Lidelse
levede han sit hele Liv. Maaske han som Barn
mindst kuedes deraf; han havde i Virkeligheden
aldrig kjendt til Sundhedens uendelige L ykk e;
men over hans Ungdom kastede denne hans
Mangel paa Livskraft en mørk Skygge og lagde
bestandig Hindringer i Vejen for hans Studium.
Han klagede ikke derover, det laa i det Hele ikke
i hans Natur; men fysisk Lidelse maa medføre
Alvor, og da han fra Barn af havde i sin Natur
en forunderlig Dybde, en Lyst til Grandskning,
saa udvikledes denne endnu mere i de Forhold,
hvorunder han opvoxede. Og dog var han til sine
Tider saa glad og livlig, ja , fuld af Spøg og
Narrestreger. Livsglæden kunde hos ham have
det fyldigste Udtryk.
To saa modsatte Naturer forenes vist ikke
saa sjældent i et poetisk Gemyt.
Indtil sit
9
de Aar var F r e d e r i k i sit Hjem
og blev dér undervist af sin Fader og Ma r i e
D o n s , der var ham en kjærlig Tante og stod
ham nær som en trofast, moderlig Veninde, ogsaa