FrederikBøgh

det, kan have godt af. I vilde i Sandhed for

undre Eder, saå I, med hvilken Livlighed og Lyst

han nu læser

Gange saa lange Lektier i

sin Fædrelandshistorie til N i c o l a j , som han,

efter M a r i e s Sigende, før har kunnet overkomme.

Han er selv meget glad ved at kunne lære saa

hurtig, og i det Hele taget er Drengen levende

for Alt, som vi ikke før have kjendt ham. Hvor

han er, hører og ser han efter Alt og fortæller

os da herhjemme derom. Et lille Bevis maa jeg

fortælle Eder: Forleden hos G r u n d t v i g s var

H. C. A n d e r s e n bleven omtalt; hvad han om

ham havde hørt skrev han sig bag ø r e t, og

næste Dag, da A n d e r s e n just atter blev omtalt

her, kom han med sin Dom over dennes Arbej

der. O r l a L e h m a n s Sag har stor Interesse

for ham.

Den schlesw igholstenske Sag beskæf

tiger ham ogsaa, ja, Alt har han Øje og Øre for

nu, han er stærkere. Med Guds Hjælp vil han

derfor efter denne Sommer blive saa rask, at han

kan begynde en stadig Undervisning. Vi ere her

enige om , at F r e d e r i k i alle Henseender vil

have godt af at blive her i Byen.

Han er ikke

af de Drenge, som kan blive livlig om Vinteren

paa Landet. Han har ingen Interesse for Heste,

Køer, Vogne o. s. v., han er jo kun henvist til at

lege med sine smaa Søstre; derimod tro v i, at