FrederikBøgh

han blandt andre Drenge og i Omgivelser, som

passe for hans Interesser, vil lettere udvikles og

faa Lyst til at lære Noget. Tro nu ikke, kjæreste

Venner, at vi vil danne en forskruet, stiv Person

af Eders Dreng.

Nej — vil I betro ham til

o s , saa skal han faa Lov til at udvikle sig

jævnt og naturlig og ikke blive ansporet til at

aabne øjnene for Andet end hvad der hører til

hans Alder. D isse Smaatræk, som jeg har an

ført, er kun, for at lade Eder s e , hvorledes han

u d e n O p f o r d r i n g hører efter Alt. Dersom I

nu bestemme Eder til at lade ham blive herinde,

saa vil N i c o l a j foreslaa B ø g h at lade ham i

Vinter gaa i Melchiors Skole. N i c o l a j har selv

været Lærer i den Skole, han kjender den altsaa

og vil anbefale den som god; — men saa maa

B ø g h imidlertid gjøre Alt for til Foraaret at faa

hos M o 11k e en Plads til F r e d e r i k i Efterslægtens

Skole, da han jo saa vistnok kunde begynde dér.

Kjære Venner, gid I nu vilde modtage vort

Tilbud! Som vort Hus nu er indrettet, saa har

det jo aldeles ikke Noget at sige for os at have

den lille Dreng. — I behøve aldrig at tænke paa

den pekuniære Side af denne S a g , og Sandhed

er det, at det vil være N i c o l a j og mig en stor

Glæde at modtage Eders Barn, hvis Ve og Vel

ligger os saa inderlig paa Hjærte.