25 / 499
en stadig Gjæst i de gamle ø s t ’ s Hus, og han
nød dér en Kjærlighed, som han altid var tak
nemmelig over.
Det E n e ste , som forstyrrede
hans Skoleliv, var en bestandig tilbagevendende
Sygelighed og Feber, som ofte holdt ham hjemme
og bandt ham til Sengen mange Dage ad Gangen.
Han kunde da ligge og sove uafbrudt næsten
uden at tage Føde til sig.
Da O e h l e n s c h æ g e r døde d.
20
de Jan.
1850
,
vare Disciple fra de fleste af Kjøbenhavns Skoler
tilstede ved Sørgehøjtideligheden i Frue Kirke, og
Eleverne fra „Efterslægten“ havde da den nær
meste Plads ved Kisten, paa hvilken de havde
lagt en Sølvkrans — O e h l e n s c h l æ g e r var jo
nemlig selv udgaaet fra denne Skole -— F r e d e r i k
var blandt de Udvalgte, og han fulgte den store
Digter til Graven. For ham blev dette en Begi
venhed, som prægede sig dybt i hans Sind.
Da
H. P. H o l s t paa „Efterslægtens“ Fødselsdag den
4
de Marts
1850
holdt sin Mindetale over O e h l e n -
s c h l æ g e r , v a r . F r e d e r i k meget begejstret over
hans Ord og fik ved denne Lejlighed ligefrem
Kjærlighed til H o l s t . Han fandt endogsaa i sine
seneste Aar Nydelse ved at tilbagekalde denne
Tale i sin Erindring.
Han var allerede tidlig
fortrolig med O e h l e n s c hl æ g e r s Værker og
nærede en overordentlig Kjærlighed til ham som