FrederikBøgh

Børn da fordybede os i de alvorligste Grandsk-

ninger, f. Ex. om Døden og Livet efter dette.

Blev han rask, da rystede han alt Tungsind af

s i g , og hans muntre Sang lød gjennem hele

Huset — Kupletterne af H e i b e r g s Vaudeviller

vare den Vinter hans Yndlingssange.

Han

begyndte i dette Tidsrum selv at skrive smaa

Digte og prøvede paa at lave Komedier; jeg

tror nok, jeg beundrede disse Frembringelser. —

F r e d e r i k havde foruden B 1æ d e 1s Hus et

andet Hjem i Kjøbenhavn hos sin Farmoder,

Fru B ø g h , født F o g , Enke efter Amtsprovst

B ø g h i Herfølge. Hun levede sammen med sin

ugifte Datter, S o p h i e , og de boede først ved

Nørrevold, senere i Det harboeske Frue-Kloster

i Stormgaden. Bedstemoderens Hjem var over

ordentlig hyggeligt og hun selv en udmærket

rar Karakter, samvittighedsfuld og forstandig.

Hendes Hus blev for F r e d e r i k Forbindelses

leddet med hele hans Faders Familie.

Han til

bragte, naar han var i Kjøbenhavn, to Aftener

om Ugen hos sin Bedstemoder, og de spillede

da som oftest Whist.

F r e d e r i k og senere

N i c o l a j B ø g h , da han kom ind til Byen, bidroge

meget til at oplive hende og Datteren med deres

friske, ungdommelige Livlighed.

Et Brev fra H e n r i e t t e B i æ d e l til C h a r 

2 1