28 / 499
2 0
B i æ d e l s vare kjærlige mod mig, og F r e d e r i k
og jeg betragtede hinanden snarere som Søskende
end som Fætter og Kusine, vi læste meget sammen
og vare aldeles hinandens Fortrolige. Jeg husker
saaledes, at vi studerede forskjellige Digterværker;
han fandt det nemlig en stor Mangel hos mig,
at jeg foretrak Prosa for Poesi. Jeg havde, for
underlig nok, slet ingen Opfattelse af C h r i s t i a n
W i n t h e r og A n d e r s e n , hverken den Førstes
Lyrik eller den Sidstes Æventyr gjorde stort Ind
tryk paa m ig; F r e d e r i k aabnede mit ø je og
ø r e for dem. Med Flensyn til O e h 1e n s c h 1æ g e r
vare vi derimod fuldt enige — jeg havde fra
Barn læst hans Værker sammen med min Fader,
der elskede ham som Digter.
Flvem vi ikke kunde blive enige om , var
I n g e m a n n ; F r e d e r i k foretrak hans Digte, og
jeg havde et barnligt Sværmeri for hans historiske
Romaner, som F r e d e r i k til min store Ærgrelse
og Sorg gjorde Nar ad og kritiserede skarpt.
F r e d e r i k var flere Gange den paafølgende
Vinter meget sy g ; naar jeg kom hjem fra min
Undervisning, sad jeg da inde ved hans Seng og
læste for ham eller søgte at adsprede ham paa
enhver Maade.
Plans Sind var tilbøjeligt til Me
lankoli, naar han saaledes U ge efter U ge laa sy g
og lidende hen; — jeg erindrer, hvorofte vi to