FrederikBøgh

og da de faldt sammen i de fleste aandelige

Interesser og i det Hele vare meget beslægtede

Naturer, saa havde de gjensidig Glæde af Sam

livet, og den broderlige Kjærlighed, som forbandt

dem, har for dem Begge beriget deres Liv.

Naar F r e d e r i k i Ferierne var hjemme i

Skamstrup, hørte det med til hans Fornøjelser at

besøge Bønderne; han havde megen Sans for

deres Levemaade og Natur, han holdt af den

sjællandske Bonde og forstod ganske udmærket

at tale med ham og gaa ind paa hans Interesser.

I de efterfølgende Breve, hvori han omtaler Bøn

dernes Liv, ser man nærmest hans Fornøjelse

ved at gjengive det Komiske, han fandt hos dem;

men han havde i Virkeligheden ligesaa megen

Sans for den brave, jævne Naturlighed og Elsk

værdighed, som den danske Bonde er i Besiddelse

af; dennes rolige, lidenskabsløse Livsopfattelse

og den simple Resignation og T ro, som saa

ofte findes hos ham , vakte al F r e d e r i k s Sym 

pati.

F r e d e r i k s V en , C h r i s t i a n ø s t , havde

forladt Skolen og var kommen til Falster forat

lære Landvæsenet; til ham skrev han i Juli

1855

fra Skamstrup:

„Jeg rejste i Fredags ud til mit kjære

Hjem.

Alt i Torsdags tog jeg til Roeskilde,