FrederikBøgh

Hus. L æ s s ø e blev ham lige til sin Død i

1878

en kjær, tro Ven.

Allerede fra Skoleaarene havde Teatret en

overordentlig Tiltrækning for F r e d e r i k , han

kom der ofte og fulgte med Liv og Begejstring

Fremstillingerne paa vor nationale Scene.

Det

er mærkeligt nok , men jeg kan med Sandhed

s ig e , at han holdt omtrent ligemeget af alle

Kunstarter: Skuespil, Opera og Ballet. F r e d e 

ri k saå Mere i Balletten end de fleste Mennesker

ellers gjøre, og han var en varm Beundrer af

B o u r n o n v i l l e .

Al den plastiske Skjønhed,

der udfoldede sig i dennes Kunst sammen med

Musikkens bedaarende Magt, tryllede ham ligesom

ind i en poetisk Feverden, som han elskede.

Han dansede selv med en sjælden Færdighed og

Skjønhed, ja , med et Liv og en E legance, som

kun en lidenskabelig Elsker af Dansen er i Stand

til at udfolde. Det var ikke alene Dans i Almin

delighed, der havde dette Trylleri for ham , nej,

han lærte og udførte store So lod an se, f. Ex.

spanske Danse med Kastagnetter, og han be

nyttede disse med kunstnerisk Færdighed. Senere

i Aarenes Løb bragte H. C. A n d e r s e n , da han

havde været i Spanien, spanske Kastagnetter hjem

med til ham , og disse benyttede han da, naar

han ret vilde more sig.