FrederikBøgh

Jeg besøgte

1854

Kjøbenhavn og B l æ d e l s

Hus og tilbragte nogle Efteraarsmaaneder dér.

F r e d e r i k og jeg mødtes paa den samme for

trolige Maade, som da vi vare Børn, og havde

megen gjensidig Glæde ved at udvexle Tanker

og Ideer.

Jeg var ofte i Det kgl. Teater, og

jeg delte i fuldeste Maal F r e d e r i k s Sværmeri

for M i c h a e l W i e h e . F r e d e r i k var ret rask

det Efteraar, vi spaserede lange Ture sammen

og nøde Livet, som man gjør det, naar man med

attenaars ø jn e ser paa Tilværelsen.

I B l æ d e l s Hus var en ikke saa lille Børne

flok voxet o p ; F r e d e r i k holdt meget af dem,

og han havde store Gaver til at vinde Børns

Kjærlighed. B l æ d e l s Børn stode ham altid nær,

og han betragtede dem i mange Henseender som

sine Søskende; især var den ældste Datter, A n 

n a , som var et saa livligt Barn, hans Yndling

og senere hans lille Veninde; men dem alle

holdt han af Hjærtet a f, og senere i Livet var

det ham en stor Glæde, naar det gik dem godt.

B l æ d e l s Hus var dengang ogsaa blevet for

øget med F r e d e r i k s

Aar yngre Broder,

N i c o l a j . — I de første Aar, N i c o l a j B ø g h

var i Kjøbenhavn, var Forskjellen i Alder mellem

F r e d e r i k og ham for stor til, at man kunde

kalde dem Venner; men senere bleve de dette,