![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0044.jpg)
V ed S koven s svale Kilde
hun sætter sig saa tyst,
hvor F u glesan ge milde
in dgyde Hjærtet T rø s t;
da aander hendes Bryst
saa let, im ens den lille
G ud A m or sidder stille
o g syn ger Elskovstyst.
Jeg kan ej læ nger bie
end otte lange Aar,
da fører je g Marie
til Faders Præstegaard.
O g om de brune Haar
den sød e lille Pige
har slynget M yrter rige,
før hun til Kirken gaar.
Naar da min lille Kvinde
har givet m ig sin T ro,
fra Brudehuset inde
M usikken tyder fro.
O g da véd je g nok T o ,
som er saa glad i Sinde
ved W ienervalsens Minde
i Svigerfaders Lo.
36