48 / 499
4 0
side, o g som Din gam le, velbekjendte
F r e d e r i k
B ø g h fortsætter je g Brevet.
Jeg kan da sige D ig , at je g m ere o g m ere
lærer Tante
Jette o g Onkel
N i c o l a j
at kjende,
o g nu da vi rimeligvis snart skulle skilles, føle
vi, h vor stærkt vi ere bundne til hverandre, o g
vi ville ogsa a i Fremtiden, haaber je g , faa Glæde
af hverandre. — Tante
J e t t e er jo ganske som
min anden M od er; Onkel
N i c o l a j
s Karakter er
derim od saa forskjellig ' fra m in, o g D u v é d , at
det ofte har været lidt svært for os B egge. H ans
æstetiske Rationalism e er m ig jo en T o rn i ø je t,
o g det forekom m er m ig altid m æ rkeligt, at N i -
c o l a j
G o t t l i e b B l æ d e l ,
der
paa T roen s
G ebet saa aldeles har maattet op give Erkjendelsen
gjennem F orstan den ,
at han paa Æ stetikkens
G ebet er slet o g ret R ationalist, m ed mindre
hans B egejstring kan bringe Forandring i Stem
ningen.
Jeg har desvæ rre ikke læst m eget i
denne T i d ;
ikke engang min Yndlingsdigter,
Rt i ckert ,
har je g kunnet nyde m ed sæ dvanlig
Glæde.
D u har da set, at
H e i n r i c h H e i n e
er
d ød ?
Han var en sand erotisk D igter; k on se
kvent erotisk Digter var
han,
der beskrev sin
Tilstand efter D ød en sa a led es: