43 / 499
35
H a n s O v e s e n s Mar i e .
Jeg mægter knap at sige,
hvor yn dig hun ser ud,
den el’veaars Marie,
min favre lille B ru d ;
hun er saa fin o g prud,
o g saa er hun tillige
en aandrig lille Pige
o g rank som Poplens Skud.
Paa T on ers lette V inger
hun flyver elsk ovsvarm ;
i D ansen hun sig svinger,
let klynget til min Arm .
I D ansens vilde Larm ,
m ens V iolinen klinger,
et Suk hun næ ppe tvinger
fra hviden Jom frubarm .
Jeg tror bestemt, hun sukker
for m ig saa tit i L ø n ;
i H jæ rtedybet v u g g er
sig m angen E lskovsbøn.
I Lunden, frisk o g grøn,
til m ig hun B lom ster plukker,
m ens T aaren huldt bed u gger
den runde Kind, saa skjøn.
3
*