53 / 499
45
gaarden og læste S ø r e n K i e r k e g a a r d , og
jeg tror vist, at selv D u , Fader, hvis Du den
Dag i Regnvejr havde opholdt Dig i det éngadede
Vordingborg, inderlig vilde have paaskjønnet
„Stadier paa Livets V ej.“ — Først rned Posten
næste Morgen Klokken
5
kunde jeg komme til
Nykjøbing. Saa gjort. Efterat have aflagt mit
Tøj paa Gjæstgivergaarden, gik jeg herud til
Kirstineberg, hvor jeg hemmelig fik ø s t ud og
først talte en halv Time alene med ham.
For
pagteren er en elskværdig Mand, der taler Plat
tysk med sin Kone; hun er lutter Gjæstfrihed og
Gemytlighed.
Jeg staar .mig meget godt hos
dem Begge, og Gud véd, naar jeg slipper herfra
igjen; Forpagteren mener, at jeg dog nok kunde
blive Høsten ud, til de engang faa Høstgilde, og
hans Kone fortæller m ig, at „saadan en fliddig
og ardig ung Mann har man denn altid Inderesse
for“. A f Døtrene er den ældste en smuktsmilende
Kone; den næstældste en net, adræt lille Dame,
som spiller Henry Cramers Udvalg af „Norma“
for mig. Den yngste er en
14
å
15
Aar. Efter
hende kommer to ypperlige Drenge, Adae og
Edde, paa
7
og
6
Aar. Jeg er ganske forelsket
i de to Drenge, og jeg tror, at Kjærligheden er
gjensidig, da de aldrig vige fra m ig, ja, Edde
gav mig endog igaar, skjønt med synlig Op