FrederikBøgh

Mandag kommer han fra Skamstrup, hvor han

har været i Paasken.“

Dette Foraar tilbragte jeg sammen med min

•

Aar yngre Søster, O lin e , nogle Maaneder i

Kjøbenhavn. Vi boede i B iæ d e ls Hus og vare dér

omtrent hver Dag samlede med F r e d e r ik . Vor

lille ungdommelige Kreds forøgedes med vor

Fætter paa Mødrenes S id e, C l a u s F r e e s

H o r n e m a n , en Søn af Pastor H. i St. Jørgens-

gaard ved Svendborg og hans Hustru, P a u l i n e

B iæ d el.

Vi fire vare næsten uadskillige, og

mange muntre Spasereture og Skovture gjorde

vi sammen. Vi sværmede i Mark og Skov i de

lyse Maj- og Juni-Dage og vare meget glade og

unge.

F r e d e r i k havde det nogenlunde godt

det Foraar, han var den friske, fornøjelige Student

og bidrog væsentlig til Liv, Munterhed og Aand,

hvor han kom. Det var saa rig og skjøn en Tid,

at den efterlod et dybt Savn for os A lle, da vi

atter skiltes. —

F r e d e r i k var i den Periode stærkt greben

af Fr. P a l u d a n -M t i l l e r som Digter, en Kjær-

lighed, han bevarede varm og usvækket. Han

kunde hele Partier af „Adam Homo“ udenad og

fremsagde dem med en saadan Følelse, Natur og

Forstaaelse, at de gjorde et uudsletteligt Indtryk

paa o s , der hørte det. At han- i Skildringen af

■