FrederikBøgh

var indstillet som Nr.

, og Kaldet er saaledes

hans.

Stor Glæde har denne Befordring bragt i

hele Familien; ogsaa Dig, haaber jeg, det vil glæde;

saa kunne vi da ses lidt oftere, baade naar Du

er i A ssens og naar Du beærer Kongens Kjø-

benhavn med Din Nærværelse.

Naar jeg ser paa Dit Indre, kjære E l i s a , da

viser sig for mig en Bølgegang, som tyder paa

Liv; men der maa engang følge Havblik paa

den stærke Bølgegang.

Saa kæmp da og strid!

— Ogsaa jeg har langt tilbage, ogsaa jeg er

ikke færdig endnu , jeg skal have Forstanden

ned i Hjærtet, som S c h i ll e r siger, da kan vel

engang Troen folde „Kløgtens Hænder“.

Ja,

kunde det dog komme saa vidt, at Troen som

den ene store, mægtige Bølge kunde bære hver

lille Bølge, som Livet kunde frembringe! Tænk,

naar vi engang kunde sig e, som der staar i det

lille engelske Vers:

Now when I lay me down to sleep,

I give my whole to Christ to keep;

Wake I at more, or wake I never,

I give my whole to Christ for ever!

Hvilken Fred og Ro, hvilket Havblik! — ---------“

Vi samledes kort Tid efter i A ssen s, hvor