FrederikBøgh

Præstegaardslivet i denne Digtning, og navnlig i

Almas Moder, syntes at opleve Noget, der angik

hans egne Forhold, bidrog meget til at gjøre ham

denne Bog kjær. Forresten var han dybt inde i

den tyske Literatur — vi læste saaledes meget

sammen i C h a m is ’s o , T i e c k og H e in e , og da

min Søster og jeg skiltes fra ham og toge til

bage til vort rolige Præstegaardsliv, havde vi

tyske Digterværker med som Laan fra F r e d e r ik ,

for at vi fremdeles i Ro kunde studere dem. Jeg

forlod Kjøbenhavn midt i Juni og modtog da

under et Besøg i Slagelse følgende Brev fra

F r e d e r ik , lige efter at han havde været oppe

til Filosofikum:

Kjøbenhavn d. 26de Ju ni 57.

Min kjære Elisa!

Nu er da den Examen vel overstaaet; jeg

var oppe igaar og bestod med lutter Udmærkelser:

Udmærkelse i Propædeutik, Udmærkelse i Logik

og Udmærkelse i Psykologi.

Ja, det er virkelig

sandt, og at det var højst naturligt, skal jeg let

vise Dig. Det gruelige Ord „Propædeutik“ be

tyder den forberedende Videnskab for F ilosofien ;

og da jeg nu i Omgang med Dig og O lin e har

har haft en Forberedelse til Filosofien, som fast

kan kaldes m ageløs, saa synes det m ig, at det

følger saa temmelig af sig selv, at jeg heri maatte