FrederikBøgh

Konversationen ypperlig; det har jeg i det Hele

lagt Mærke til, at naar man ikke kan faa Sam

talen igang med en Dame, da skal man blot an-

slaa de medlidende Strænge, — og Svaret følger

strax. — laften skal jeg til Krigsraad H a h n s ;

men da jeg først skal ud at slaa Smut med

Drengene, saa maa jeg slutte dette Brev, som da

ogsaa er langt nok, kan jeg tro; men I maa

huske paa det gamle Ord:

„Wenn Jemand eine Reise thut,

So kann er W as erzählen.“

N y Kirstineberg d. 31te A vgust 1856.

--------------------- Man har det rigtig saa godt

paa denne Gaard, Her er ikke En , som jeg jo

ikke synes om , og det gaar slet ikke m ig, som

det gik A n d e r s e n paa N y sø; tværtimod: jeg

begyndte med Mælk til min Frokost, nu drikker

jeg Portvin, „thi saadan en fliddig ung Menneske

maa denn have Noget at stirke sich paa;“ jeg

begyndte med, at man tavst hørte paa hvad jeg

sagde, og nu ler Forpagteren ad hvert Ord, jeg

siger, og Adde og Edde siger: „Hør Fader, vil

D u nu virkelig ikke kjøbe Bøgh?“

B esøg har

jeg aflagt, siden I sidst fik Brev. H a h n s var

jeg hos, det er vakre F o lk .-------------------

Dog — mine Burrer og Bregner kalde mig