51 / 499
43
spillede hen over Skovens friske Græs, og
Vejen derned bugtede sig langs med burre-
klædte Grøfter.
Jeg besaå hele Skolebyg
ningen, og dette storartede Etablissement syntes
mig saa hyggeligt og god t, at jeg ønskede selv
at have været Skoledreng her. Klokken
9
forlod
jeg Herlufsholm; Stjærnerne glimtede smukt,
Skyggerne vexlede rigt, og Vandet spillede
klart i Susaaen, der ved Siden af Skovvejen
fulgte mig tilbage lige til Næstved. Jeg blev nu
enig med mig selv om , at denne Nat var
altfor smuk til, at jeg kunde unde mig Søvnen;
og da jeg havde sagt Pastor B a c h e s Farvel
og havde bragt i Erfaring, at en Returvogn
hen ad Natten kjørte til Vordingborg, be
sluttede jeg at tagé med den. Jeg gik da ud
paa Næstved Torv og glædede mig over de
blinkende Stjærner, medens Tankerne fore saa
vide. Klokken
12
kom jeg hjem, og Kusken
fortalte mig da, at han havde faaet Retur, saa
jeg kunde kun komme med i al Hemmelighed.
„Der staar en ung Pige henne ved Porten“, sagde
han, „hun skal med paa samme Maade; nu kan
De gaa med hende udenfor Byen til Brinken
ved Engen; dér skal jeg kjøre saa smaat, saa
at De kan komme op.“
Jeg gik da hen til min
ubekjendte Ledsagerinde, ganske ung med et