67 / 499
59
vilde Roser, og saa har det haft det store, vide
Hav til Gjenbo.
Nu, da det var flyttet til en
kjedelig Studenterlomme, nu er det visnet; men
naar Du blot vil aande paa det, kjære lille Frue,
saa tænker jeg, at Livet paany vækkes i det. —
Vi toge herfra til Middelfart; men dér blev
jeg syg og maatte ligge paa en kjedelig Gjæst-
givergaard, medens Fader besaå den smukke
Omegn og da navnlig det beromte Hindsgavl.
Jeg kom mig dog efter nogle Dages Forløb,
og vi rejste til Odense, hvor jeg skiltes fra Fader,
som tog tilbage til Skamstrup.
Jeg kjørte om Eftermiddagen ud til en smuk
lille Skov ved Navn „Fruens B ø g e“ ; at det val
en Skov for mig, vil Du kunne begribe, om ikke
af Andet, saa dog af Navnet. — „Fruens B øg e“
kunde være værdig til at beskrives i et Digt,
skrevet til den lille Frue af F r e d e r i k B ø g h .
Da jeg kom tilbage til Gjæstgivergaarden,
hørte jeg, at en Vogn kjørte til Svendborg Klokken
12
denne Nat. Jeg besluttede at benytte Lejlig
heden, og ved Midnat besteg jeg min Enspænder.
Det var en langsom Kjøretur; først Klokken
7
naaede vi Svendborg. Alt var i Begyndelsen saa
alvorligt og sørgend e, ' det græd A ltsamm en:
Himlen græd, og store Taarer trillede ned ad
Kløverens Kind; men alt som vi mere og mere