FrederikBøgh

Dette „Schicksal“ dvæler han især ved; han

gaar og mumler bestandig paa de tre Linjer; han

saå dem imorges, da han gav mig sin Mappe,

„fordi jeg skulde skrive til en af mine Venner“.

Den C l a u s F r e e s er forresten en prægtig

Fyr! —

Hvor ofte, tror Du ikke — lille Frue! — at

jeg tænker paa den T id , vi tilbragte sammen.

Da sender jeg Dig T ak , fordi Du talte saa

kjærlig og fortrolig med m ig, sender Dig Tak

for saa mangt et lille Minde. —

Baaden lægger til Land, og jeg maa sige

Gjæsterne Goddag ved at sige Dig Farvel. Lev

vel, og lad mig s e , at Du husker paa En , der

hedder

F r e d e r i k B ø g h .

I St. Jørgensgaard samledes da igjen F r e 

d e r ik og jeg og tilbragte nogle uforglemmelige

Dage hos vore elskværdige Slægtninge paa det

dejlige Sted. Vi gjorde med H o r n e m a n s Ture

i Omegnen, hvoraf en Dag paa Thorseng især

var s k jø n .--------

Jeg havde fra min Barndom en stor Kjær-

lighed til Naturen; men det forekom mig dog,

som om jeg lærte den paa en anden, ligesom

dybere Maade at kjende og forstaa ved det