FrederikBøgh

Han stod i dette Forhold som i saa mange andre

enkelte: han nærede varme Sympatier; men der

skulde Meget til for at vække hans alvorlige

Antipati; thi han var først og fremmest en kjærlig

Natur.

Mellem hans omtrent Jævnaldrende i Stu

denterverdenen dannedes der en mindre Kreds

— Klubben af

de Maj — hvoraf han blev Med

lem, og hvor han færdedes med mere Lyst end

i det større Samfund.

Det kan ikke sig es, at

denne Kreds

paa nogen Maade var et Udtryk

for hans Personlighed eller blot i Almindelighed

en Repræsentation for de Livsmagter, han skattede

højest.

Dens Formaal var ganske vist selska-

belig-literært,

idet den — ifølge

Lovene— til

sigtede at fremme „et aandeligt Samliv mellem

Medlemmerne“ og søgte dette gjennemført ved

„selskabeligeSammenkomster ,

hvori

utrykte

literære Produkter oplæses og underkastes en

ubunden Kritik“. Det saa jo ganske pænt ud og

tydede hen paa, at det var den hos unge Stu

denter heldigvis ikke ualmindelige literære Inter

esse, der havde skaffet sig Luft ad denne Vej,

og det skal heller ikke nægtes, at dette tildels

var Tilfældet, hvilket ogsaa Tiden bragte Vidnes

byrd om. Men for det Første var Sagen, praktisk

set, greben galt an, idet „Klubbens“ Stifter — der