74 / 499
66
maaske nærmest søgte sig en sikker Tilhørerkreds
for sin egen Produktion — ganske kritikløst havde
sammensat den af sine egne personlige Bekj endte,
der vare i den Grad heterogene i Smag, Sympa
tier, Anskuelse og Livsopfattelse, at der aldrig
kunde komme nogen Enhed ud deraf, hvilket
ogsaa viste sig derved, at Klubben efter lidt over
halvandet Aars Liv sprængtes i Stykker. Og for
det Andet vare Kræfterne altfor smaa, idet B ø g h
ubetinget var den Eneste, der sad inde med hvad
der kunde kaldes en poetisk Begavelse, og kun
en Minoritet af de Andre kunde overhovedet
komme ind under det „literære“ Begreb.
En
enkelt Deltager, [V. B e r g s ø e ] , der nu har
erhvervet sig et anset literært Navn, blev først
langt senere Medlem af Klubben, og han traadte
først frem som Forfatter mange Aar efter dennes
dødelige A fgang, skjønt ganske vist hans livlige
Hoved og Herredømme over Sproget og Formen
allerede den Gang udpegede ham som noget
Fremragende i Selskabet. En positiv Indflydelse
paa B ø g h s digteriske Udvikling har Klubben
saaledes næppe kunnet have, medens hans Samliv
med enkelte af dens Medlemmer, mindre i Klub
ben end udenfor denne, vistnok var af en saa
hjærtelig og fortrolig Natur, at det kan have sat
sine Spirer, ligesom vel ogsaa nok selve Klublivet,