FrederikBøgh

som saa mange Andre. De vare imidlertid grund-

forskjellige Naturer, og Tiden løsnede lidt efter

lidt Baandet mellem dem, uden at noget egentligt

Brud nogensinde fandt Sted. F. A -U ’s Hoved

egenskab var en høj Grad af personlig Ærgjer-

righed; han besad imidlertid ved Siden heraf en

Del Følelse, der dog havde et stærkt Præg af

Sentimentalitet, hvis Væsen jo ogsaa er „en Be-

skuen af sig selv“. Hvad der tiltrak ham hos

B ø g h var aabenbart dennes følelsesfulde Per

sonlighed, baade fordi han i sit Hjærte anerkjendte

denne „bedre Natur“ , og fordi han fandt sin

Sentimentalitet tilfredsstillet ved dens Udslag. Jeg

tror imidlertid, at hans Venskab for B ø g h hørte

til hans mest oprigtige Følelser og at han vir

kelig beklagede, at Baandet mellem dem slap

pedes.

Det vilde være af megen Interesse for

Skildringen af begge disse T o , om man havde

et stenografisk Referat af nogle af de Samtaler,

de ofte førte med hinanden i A l g r e e n - U s s i n g s

hyggelige Værelse i Mørkningstimerne om Eftermid

dagen, medens Ilden lyste fra Kakkelovnen og de

Begge laa paa Tæppet og skrællede Appelsiner.

Senere var vistnok V ilh e lm B e r g s ø e den

af Klubbens Medlemmer, med hvem B ø g h var

intimest. B e r g s ø e blev strax ved første Møde

aldeles enthousiasmeret i B ø g h ; men Sandheden