FrederikBøgh

sikkert ogsaa sit Studium med en vis Kølighed;

men det kan fra den anden Side lige saa

lidt gjøres gjældende, at denne Videnskab havde

noget Afskrækkende for ham, og at hans Studie-

aar som Følge heraf vare opfyldte af en bestan

dig Kamp mellem Pligt og Tilbøjelighed. Tvært

imod — ligesom han, skjønt han var i Besid

delse af en levende Fantasi, under sin Skolegang

havde fundet sig stærkt tiltrukken af Mathema-

tikkens logiske Stringens, saaledes følte han sig

nu tiltalt af den juridiske Videnskabs skarpe

Begrebsudvikling, ligesom ogsaa Retsfilosofien

frembød mange Tilknytningspunkter for hans

humane Livsopfattelse.

At Indbjærgningen af

det store Læs positiv Kundskab, som den juri

diske Examen forudsætter, alligevel har tynget

ham stærkt, er der næppe nogen Tvivl om; men

jeg tror dog ikke, at han nogensinde for Alvor

har tænkt paa at kaste Studiet overbord, om det

end af og til afbrødes i kortere Perioder.

Han

naaede derfor ogsaa til at tage sin Examen, og

han vilde sikkert ogsaa have udfyldt en juridisk

Livsstilling, hvis han var kommen i en saadan,

om han end altid vilde have betragtet denne som

„Brødet“ og have søgt „Vinen“ paa ganske

andre Omraader. —-

B ø g h traadte kort efter sin Examen ind i