![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0122.jpg)
112
Charles Christensen
bekom st“. Da bomberne i 1807 atter ramte bygningen,
varede det nogen tid, inden alt ved istandsæ ttelsen var
betalt — efter biskop Mynsters opgivelse i „Meddelelser
om mit Levnet“. Ved udbedringerne efter 1807 blev byg-
• ningerne antagelig overpudset som kvarteret om Frue
Kirke efter de k lassiske forbilleder, der ined arkitekten
Bispegården. Hjørnet af Nørregade og Studiestræde.
C. F. Hansen havde sejret i Frederik VI’s tid, særlig
efter alle ulykkesårene med brande og beskydningen i
1807.
I slutningen af 1800-tallet var den danske røde mur
sten ved at genvinde sit tabte arkitekturland, og der
fremkom ønsker om at gengive bispegården den røde
overflade samtidig med en påkrævet istandsæ ttelse af
bygningens indre. Også kravet om små sprodsedelte vin
duer begyndte at melde sig — efter at man var gået fra
de små ruder i midten af 1800-tallet. Nationaltidende
meddelte den
8
. maj 1895, at arkitekt Knudsen
12
skulle