Previous Page  124 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 124 / 719 Next Page
Page Background

114

Charles Christensen

vinduer. Man vil måske mene, det er en modesag, men

der ligger noget meget logisk bag de to modsatte idealer.

Ja, kære læser, tag Dem nu til panden — den berømte

relativitetslov, mener jeg, gælder også i afgørelser om

tingenes skønhed og form. Og den fart, man er i, når

man anstiller sine iagttagelser, bliver afgørende for ind­

trykket. De gamle bygninger er skabt til at ses, når man

praktisk talt står stille. Den moderne arkitektur med de

langstrakte virkninger er beregnet til at ses og vurderes

fra en bil eller et andet køretøj i fart, så er mange lod­

rette linier ved bygningerne meget ubehagelige. Derfor

føres diskussionen om vor gamle bys huse så voldsomt

mellem skønånderne, og ingen tænker på, at de to iagt­

tageres meninger aldrig kan forenes — og det er trist. I

Nørregade er der rene eksempler, hvor man kan anstille

sine betragtninger over nye og gamle huses forskellige

virkninger.

Men tilbage til den røde bispegård, og her er det natur­

ligvis afgørende at opsøge de værdier, som Martin Nyrop

berigede bygningen med. De ret store, røde mursten i

yderfacaderne var antagelig overvejende til stede under

pudsen inden restaureringen i 1896. Stenene er ældre

end 1728, sandsynligvis fra 1583, men de er noget m in­

dre end munkestenene fra 1512. D isse kan ses i portens

nordmur. Gårdfacaderne er pudsede og farvede. V in ­

duesåbningernes størrelse har man antagelig ikke for­

andret ret mange steder ved forhuset mod Nørregade.

Midtervinduet på den store kvist er desværre gjort større.

Ved sidehuset til Studiestræde har flere vinduesåbninger

derimod undergået store forandringer. Der blev i 1896

overalt til gaden indsat småruder. Den smukke levende

karnap på 1. sal mod Studiestræde med underliggende

sandstensplade er et af Nyrops smukkeste arbejder. Her

viser han sin rige dekorative formsans, der er lige frodig,

om materialerne er kobber, smedejern eller træ, der skal