119 / 719
Rådhus — universitet — bispegård
109
ger. Portens nuværende hvælvinger er fra 1896. I nord
væggen er de midterste dele af væghøjden muret af
munkeskifte (to løbere og en binder efter h in an d en );
øverst og nederst er mere regelmæssige krydsskifter,
måske fra senere istandsættelser. I muren kan spores
enkeltheder, der kan tydes som bevis for, at tre nicher
— døre eller vinduer? — har siddet i muren. Desuden
findes en udhugningslinie, der kan tydes som fals til
hvælvinger eller måske riller fra en kamin i gavlen. Om
disse åbninger og indhugninger i muren alle er fra mid
delalderen, er dog et spørgsmål, som man nu ikke kan
afgøre, da pillerne fra hvælvingerne i porten skjuler
så store stykker af den middelalderlige gavl. Hertil kom
mer det forhold, at man kan ikke bestemt udtale sig om
etageantallet eller højderne i bygningen — eller om
gulvhøjden ved sydgavlen har haft forbindelse med
nicherne i nordgavlen. Disse har måske tilhørt et andet
stokværk over en lav underetage, for den øvre fladbue
sidder ikke mindre end
6
alen over det oprindelige gulv
ved sydgavlen. Den lille niche midt i nordgavlen er an
bragt noget lavere, til gengæld er der ikke mindre end
6
% alen op til den buesten, der kommer frem helt henne
i gavlen vest for nichen, ved falsen fra den nye bygnings
piller. Under den øvre flade bue ved den tidligere åbning
i murens østlige del ser det ud, som man alt i ældre tid
har indføjet en muret udfyldning. Men der er jo den
mulighed, at man i middelalderen — ligesom nu —
havde en port på dette sted, og denne kan være nedlagt
af Valkendorf i 1583 og flyttet om paa sydsiden. Han har
antagelig opført den bygning, Resen viser inde på are
alet langs grundens nordside, og så lå porten i den mid
delalderlige bygnings nordlige del meget uheldigt. En
mindre udgravning i bispegårdens brolægning kan anta
gelig bringe klarhed over disse problemer. På Resens
tegning er desuden vist en lille udbygning på vestsiden