114 / 719
104
Charles Christensen
vedstaden, tog bystyret med magt bygningerne fra un i
versitetet. Man mente måske, at den trufne overenskomst
kun havde gyldighed i kong Christians levetid. Vor Frue
Kirke trådte nu til med sine rige m idler
,2
og ved kong
Hans’ hjemkomst og indgriben i striden kom der en ny
overenskomst i stand. Efter denne beholdt universitetet
hele arealet med de stående bygninger, og byens rådhus
(det tredie) fik for længere tid sin plads på sydsiden af
Gammeltorv i en bygning, hvis rester er gravet frem af
Københavns bymuseum
.3
Efter at „Universitas“ og „Stu
dium“, som det hed i gamle dage, var kommet i fast be
siddelse af det tidligere rådhus’ grundstykke, gik man
antagelig i gang med at forbedre bygningerne, og i 1512
blev der nordligst på arealet rejst et grundmuret hus
mod Nørregade. Rester af dette påviste man i 1896;
disse fund har ikke tidligere været offentliggjorte.
Kun enkelte sten fra det murede hus fra 1512 er nu
synlige i portrummets nordmur. Her ses de store røde
munkesten i middelalderligt sk ifte; to lange sten, der
veksler med en kort. På dette hus sad de fremspringende
kampesten, som er vist hos Resen; nu findes de antagelig
under fortovets overflade. Det må formodes, at den
gamle og den nuværende facadelinie ligger på samme
sted. Når byens gamle vise fædre i m iddelalderen havde
udvalgt sig pladsen i Nørregade til deres rådhus, må der
have været forskellige årsager hertil. Dels var det en
central beliggenhed — dog noget langt fra slottet — og
dels har grunden ligget højt og tørt, som det kan for
modes efter H. U. Ramsings snittegning gennem Nørre
gade
.4
Det faste moræneler lå ved gadeskæringen Studie
stræde—Nørregade meget højt og faldt stærkt mod syd
og antagelig noget mod nord. Ved syd-østre hjørne af
bispegården ligger leret i kote 7,53 m, og gadelinien er
nu oppe i kote 9,1 m. Inden ildebranden i 1728, som også
ødelagde bispegården, var jordlinien oppe ved kote
8
,
00
.