113 / 719
Rådhus — universitet — bispegård
103
strakt sig længere ned ad Studiestræde end nu, må i
middelalderen have ligget gode bygninger — måske af
bindingsværk i øvre etage, som det kan ses på tegningen
hos Resen, selv om de bygninger, der her er vist, sand
synligvis er noget yngre end huse fra 1377— 1380. Syste
met med en grundmuret underetage og øvre stokværk
af bindingsværk var måske mere anvendt, end efterladte
bygninger nu lader formode. Men Resens tegning, der
vel må være fra ca. 1670erne, har så mange sandsynlige
enkeltheder, at man ikke tør foragte de oplysninger, den
giver. F. eks. er flere antagelig middelalderlige enkelt
heder angivet. Her tænkes på de fremspringende grund
sten, der er vist ved nogle dele af bygningerne. Over
kampestenene begynder murværket, som mod Studie
stræde er i en etages højde; derover ses bindingsværk.
Det er meget morsomt, at de angivne grundsten kun er
vist på nogle stykker af facaderne, som må formodes
at være af en anden alder end de facademure, der ikke
har synlige grundsten. Det er øverste stykke af Nørre
gadefacaden (mod nord), der har de synlige grundsten.
Og her stod ifølge udgravninger i 1896 et senm iddelal
derligt hus, som antagelig er den bygning, man opførte
i 1512. Der er endnu ikke påvist rester af de første byg
ninger, der har fungeret som rådhus.
Det var bevægede år for grundstykkets ejere efter
universitetets oprettelse i 1479, og anvendelsen af de cen
tralt beliggende arealer med bygninger nord-vest for
Frue Kirke blev genstand for store omskiftelser. Kong
Christian I fik samme år, universitetet blev ført ud i
livet, en overenskomst med byens magistrat, efter hvil
ken den nystiftede institution skulle have husly i råd
husbygningerne for de kommende ti år. Da denne tid
var forløbet, ønskede magistraten igen den fulde dispo
sitionsret over bygningerne, og i 1491, da kong Hans, der
jo overtog de store riger, en tid var fraværende fra ho