110 / 719
100
Otto Mackeprang
229) For strækningen fra Holmensbro til gaden Bremerholm
er det ældste egentlige navn Støregaden (efter fisken stør). Det
anvendes i et dokument fra 1660 (K. D. V, s. 699). Senere siges
sædvanligvis Størestræde, undertiden varieret til Størelængen, se
H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 16. I slutningen af 1700-tallet
og begyndelsen af 1800-tallet bruges hyppigt betegnelsen Numrene
overfor Holmens Kirke eller blot Numrene, idet ejendommene her
var udstyret med fortløbende husnumre, noget for den tid op
sigtsvækkende, se Carl C. Christensen: „Nummerrækken i Nyhavn“
og „Numrene overfor Holmens Kirke“ samt husnumm ereringen i
København. H. M. K. 3. IV (1940), s. 211—58. Først 1859 indførtes
den nu gældende ordning med husnumm erering ved de forskellige
gader, ulige numre på den ene side og lige numre på den anden
side af gaderne, se B. F. 1859— 60, s. 165— 70 og magistratens be
kendtgørelse af 26/10 1859. I 1877 vedtoges det, at gaden her i
dens fulde udstrækning skulle hedde Holmens Kanal, s. B. F.
1877— 78, s. 708— 11 og rådstue-plakat af 5/11 1877. For gadestyk
ket fra Bremerholm til Kongens Nytorv havde dette navn i øvrigt
været den alm indelige betegnelse siden 1650.
23°) Erik Pontoppidan: Origines Hafnienses, s. 45—46. — N.
Jonge: Københavns beskrivelse II, s. 221-^22. — O luf N ielsen: Kø
benhavn I, s. 263.
231) Christian O lufsen: Collectanea til et antikvarisk-topografisk
leksikon over Danmark (1829), s. 23. — H. D. Lind: Kong Chri
stian IV og hans mænd på Bremerholm (1889), s. 367 (med Niels
Hansen Heldvad som kilde).
232) K. D. I, s. 259. — H. U. Ramsing: Bidrag til det gamle Kø
benhavns topografi. H. M. K. 1. III, s. 44.
233) Louis Bobé: Bremerholms Kirke og Holmens menighed gen
nem tre århundreder (1920), s. 7. — Ordet breme genfindes som før
steled i brombær, d ia lek t: brim-, brem-, bræm- og brambær, forskel
lige steder kaldet bræmer, jfr. Nordiske plantenavne ved H. Jenssen-
Tusch (1867), s. 207, H. F. Feilberg: Ordbog over jyske alm ues
mål I (1886—93), s. 131, Samsøs stednavne. Udgivet af Stednavne
udvalget (1922), s. 52, Sønderjyske stednavne, 1. levering (1931),
s. 97 og 10. levering (1938), s. 241 og Bornholms stednavne, 1. leve
ring (1950), s. 284.
234) S. Sterm: København I, s. 50. — Fra bispetid til borgertid,
s. 25, 65— 66, 166, 182—86. — Christian E lling og Axel Nygaard:
Det gam le København (1947), s. 85— 98.
235) H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 16.
236) Det var vistnok i en af sine berømte konferencer på „Som