107 / 719
De gamle gadenavne
97
209) Ludvig Holberg: Mindre, poetiske skrifter. Udgivet af F. L.
Liebenberg (1866), s. 94.
2
10) Fædrelandet, 2/6 1843. — En helt ny betegnelse for gaden
var Krystalgade nu ikke. Fra sidste halvdel af 1700-tallet høres
betegnelsen Krystalstræde og Krystalgade nu og da i folkemunde
forbundet med strækningen, der fører fra Købmagergade til F iol
stræde, hvilken strækning sædvanligvis kaldtes Store Skidenstræde
i modsætning til Lille Skidenstræde, der var navnet på den reste
rende strækning, den m ellem Fiolstræde og Nørregade, jfr. Hans
Holck: Københavns beskrivelse, s. 50, N. Jonge: Københavns be
skrivelse I, s. 140 og V illads Christensen: Forsvundne gadenavne.
H. M. K. 1. III, s. 3—5.
211) Store Regnegade var i middelalderen en byens rende med
et stræde „ud med møntemuren“, som blev nedlagt omkring 1570.
Det senere gadeanlæg fandt sted ved år 1650, og gaden må efter
den til denne da knyttede betegnelse have stået for samtiden som
noget særdeles pynteligt, se Hugo Matthiessen: Gamle gader, s.
71— 72 og H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 107. — De første
grunde ved den nye gade bortsolgtes af Frederik III 1650 og 1651,
se K. D. III, s. 352 og 376.
212) Et i 1938 af Stednavneudvalget stillet forslag om at „nor
m alisere“ skrivemåden for Skoubogade, således at den blev til
Skovbogade, fandt ikke tilslu tn ing hos de kommunale myndighe
der, som med henblik på navnets oprindelse mente at måtte fast
holde den hævdvundne skrivemåde med u, se R. F. 1938—39, s.
679— 94. Redre gik det ikke med et i 1941 fra anden side fremsat
forslag om at vende tilbage til den gam le form Skoboderne. Om
end fristet af forslaget anså man det for rigtigst vedblivende at
bevare navnet uforandret i den gennem tiderne tilslebne skikkelse.
Sagen 4. afd. G. 16—1941. Gadenavneudvalgets arkiv.
213) Oluf N ielsen: København IV, s. 415. — Den tanke, at gaden
skulle have fået sit navn af, at vandskyl gjorde den impassabel
i regnvejr, se L. Both: København, s. 193, synes trygt at kunne
lades ude af betragtning. Ligeså formodningen om, at navnet skulle
være en forvanskning af Rendegade, se Jørgen Rast: Schwartzerne
i Sværtegade, s. 12. Betegnelsen „den rene gade“ fra 1650—51
taler så absolut herimod. Ligefrem støve historisk-topografiske
forhold op, når en gade skulle navngives, gjorde man ikke på den
tid.
214) Reskript af 27. april 1842 og rådstue-plakat af 18/5 1842.
— B. F. 1875— 76, s. 225—29 og rådstue-plakat af 29/7 1875.
215) Reskript af 1/2 1843 og rådstue-plakat af 20/2 s. år. —
7