HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Otto Mackeprang

178) H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 94.

i 78) B. F. 1883—84, s. 169— 74 og rådstue-plakat af 18/5 1883.

18°) Sagen 2. afd. 711/1889. Gadenavneudvalgets arkiv.

181) Oluf N ielsen I, s. 309. — H. N. R osenkjæ r: Fra det under

jordiske København, s. 36. — H. U. Ram sing: Middelalderen I,

s. 77, 81, 86, 89. — København fra boplads til storby. Redaktion:

Harald Jørgensen (1948), s. 10— 15. — Før og nu I (1949), s. 41.

182) H. U. Ramsing: Vester Kvarter, s. 9.

183) Oluf N ielsen: København I, s. 94, 133— 34, 308—09. — H. U.

Ramsing: Middelalderen III, s. 74, 100.

184) Chr. Axel Jensen: Det forsvundne Rådhus på Nytorv. Ma

gasinet (Politilcens søndagstillæg), 8/8 1937.

185) H. U. Ramsing: Snarens Kvarter, s. 12— 13.

186) Oluf N ielsen: København I, s. 134— 38. — H. U. Ramsing:

Middelalderen I, s. 86, 97.

187) Carl Bruun: København I, s. 43, 93, 374, 471. — Medens den

i m idten af den gengivne illustration fra Resens „Kong Frede

rik II’s krønike“ v iste turnering sikkert har relation til Gammel

torv, må det formodes, at husrækken bagved og dystløbet i for

grunden refererer til Amagertorv. Med hensyn til festlighederne i

anledning af kongens kroning hedder det nem lig i nævnte værk

(s. 30): „Om onsdagen holdtes på Amagertorv ring-renden og om

torsdagen på Gammeltorv turnering, om fredagen en åben fægte-

skole, og med sådanne og andre ridder-spil er den ganske tid ly -

steligen og glædeligen fuldendt“. På det originale stik findes ikke

alene medtaget de her demonstrerede ridderspil, men også kro

ningsoptoget på vej til Vor Frue Kirke samt selve kroningen og

kongens modtagelse af ridderslaget. A lle de vigtigste begivenheder

er således sam let på eet billede. Husene stemmer, hvad udseendet

angår, næppe overens med virkeligheden. Men i antal svarer de

til, hvad vi ved om grundstørrelserne ved Amagertorv, jfr. ma-

trikulskort over København 1689, udfærdiget af Stadskonduktørens

D irektorat på grundlag af H. U. Ram sings historiske undersøgel

ser (1941). Gaden ved gavlhuset må herefter antages at være Køb-

magergade. Den tilbagetrukne bygning skal v el så forestille en af

de mange adelsgårde ved denne gade. Og husene yderst til højre

gøre det ud for bebyggelsen ved hjørnet af Købmagergade og Øster

gade.

188) Oluf N ielsen: København II, s. 66— 67.

189) Springvandets topfigur, der symboliserer næstekærligheden,

er tillig e med kummen nedenunder støbt af Peter Hoffman efter

model af den liineburgske billedhugger Statius Otto og indviet