103 / 719
De gamle gadenavne
93
164) Indkvarterings-mandtallerne 1765—98. Stadsarkivet. — Før
Suhm havde gården tilhørt stiftam tmand Holger Scheel, og den
blev i 1800 overtaget af fattigvæsenet, som lod den indrette til
tvangsarbejdshus, se Otto Mackeprang: Kultorvet, s. 32—33, 48.
165) Kgl. resolution af 5/2 1817 og rådstue-plakat af 3/3 s. år.
— Gaden blev anlagt efter bombardementet 1807, og den førte op
rindelig fra Landemærket til Åbenrå. Da Hauser Plads opstod,
bortfaldt navnet Suhmsgade på strækningen ud herfor. — Det
var først meningen, at Suhms store bibliotek efter hans død skulle
overgå som selvstændig institution i offentligt eje. Men 1788 g if
tede Suhm sig for anden gang. Hans nye kone, Christiane Becher,
en af hovedstadens fejrede skønheder, var dengang kun 24 år gam
mel. Suhm var til års og — takket være sin rundhåndethed —
ofte ude for økonom iske vanskeligheder. Han ønskede naturligt
nok at sikre sin unge kone en sorgfri tilværelse, hvorfor han be
sluttede at sælge bogsam lingen. Underhandlinger indlededes med
den russiske regering, men det blev overbibliotekar D. G. Molden-
hawer, der 1796 mod ydelse af en årlig livrente erhvervede denne
sam ling til Det kongelige Bibliotek, hvori den blev indlemmet,
se Carl S. Petersen: P. F. Suhm, D. B. L. XXIII (1942), s. 115.
i°6) Otto Mackeprang: Kultorvet, s. 52—56.
167) B. F. 1936—37, s. 870—948 og rådstue-plakat af 29/10 1936.
1 6 8
) B. F. 1943—44, s. 373—84 og rådstue-plakat af 1/11 1943.
169) V ilhelm Lorenzen: Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
(1927), s. 122—23.
17°) Stadens kunst, s. 115, 117, 193. — Monumentet var oprin
delig tænkt anbragt ved Nikolaj Kirke. En og anden v il nok mene,
at lidt mere lu ft omkring monum entet på Bispetorvet ville have
været klædeligt.
171) Otto Mackeprang: Et nyt torvs gam le historie. Kronik i Ber-
lingske A ftenavis, 31/12 1943. — Samme forfatter: Bispetorvet.
Salmonsens leksikon-tidsskrift 1944, sp. 785—87.
172) H. U. Ramsing: Fra det underjordiske København. H. M. K.
1. II, s. 57—59. — Før og nu I (1949), s. 41.
173) Carl Bruun: København II, s. 44.
174) Hugo Matthiessen: Torv og hærstræde (1922), s. 20—21.
175) H. U. Ramsing: Middelalderen III, s. 96.
176) Trap: Danmark I (1929), s. 393— 94. — Eiler Nystrøm: Kø
benhavns Universitet gennem 450 år. Københavns Universitet 1929.
Redaktion: Povel Fønss og Erik Rindom (1929), s. 14, 17— 18, 43
—46.
177) Sagn og historier fra København og omegn. Udvalgt og ind
ledet af Henning Henningsen (1950), s. 27—28.