98 / 719
8 8
Otto Mackeprang
sproglig henseende er der et vist slægtskab m ellem Sværtegade-
navnet og fam ilienavnet Schwartz, der gennem mange generationer
har haft tilkn ytn ing til gaden. A fledet af dette fam ilienavn er ga
dens navn dog ikke. Johan Adam Schwartz, grundlæggeren af kunst-
drej er-dynastiet her, kom nem lig først til København i 1778, altså
fem år efter, at betegnelsen Sværtegade med sikkerhed vides benyt
tet. Samme J. A. Schwartz fik efter kort tids forløb ansæ ttelse hos
kunstdrejer Johan Friedrich Graumann i Sværtegade 95, der lå,
hvor Berlingske Tidende senere fik sit bladhus. Og 1806 erhvervede
han stedet lige overfor, dengang kaldet 96 B, nu matr. nr. 170
Købmager Kvarter, Sværtegade 3, hvor firm aet J. G. Schwartz &
Søn den dag i dag har til huse, se Jørgen Bast: Schwartzerne i
Sværtegade (1951), s. 15—21.
94) B. F. 1878— 79, s. 1108—09.
95) R. Broby Johansen: Gamle København, s. 54. — Før og nu II
(1949), s. 345. — Nr. 28 med den ugæ stfri plakat på døren er den
første ejendom på højre hånd, hvilken ejendom er matrikuleret
som nr. 284 Købmager Kvarter. På den anden side af daværende
Peder Madsens Gang, ved hjørnet af Grønnegade, hvor smøgen slu t
tede af, lå ejendommen matr. nr. 283, som havde nr. 26 til Peder
Madsens Gang. Sandsynligvis har ejeren af huset ved Pistolstræde
så egenmægtigt beslaglagt det efterfølgende lige husnumm er til
sit
hus. Peder Madsens Gang 28 lød trods alt en grad finere end P i
stolstræde 2, som var den o fficielle adresse.
96) L. Both: København, s. 195. — Oluf N ielsen: København IV,
s. 417.
97) Jacob Behrend: V ejviser, s. 53.
98) Oluf N ielsen: København V, s. 52.
99) Carl C. Christensen: Hotel d’Angleterre, s. 84— 89, 100—05.
— O. C. N ielsen: Peder Madsens Gang (1935), s. 14— 16.
10°) B. F. 1873— 74, s. 732— 34 og rådstue-plakat af 1/4 1874.
101) Sagen 2. afd. 346/74. Gadenavneudvalgets arkiv. — Etatsråd
Krack, udgiver af vejviseren fra 1863, antog 18/12 1900 navnet
Krak. Det var det oprindelige navn, hidrørende fra Krakgården i
Rutsker Sogn, Bornholm . Stavemåden med c var fremkommet som
følge af en fejlsk rift i kirkebogen, se Carl C. Christensen: Fra
Holck til Krak. V ejviseren og dens udgivere gennem 175 år (1943),
s. 52 og Bornholm s stednavne. Udgivet af Stednavneudvalget, 1. le
vering (1950), s. 237.
192) B. F. 1909— 10, s. 1498, 1500 og rådstue-plakat af 27/12 1909.
103) B. F. 1872— 73, s. 749— 54, 1873— 74, s. 732—34 og 1875— 76,
s. 854. — Rådstue-plakat af 1/4 1874.