108 / 719
9 8
Otto Mackeprang
B. F. 1872— 73, s. 867— 68 og rådstue-plakat af 2/1 1874. — B. F.
1881—82, s. 509— 13 og rådstue-plakat af 21/11 1881. — Tugthus
porten (tidligere varianter: Tugthusstræde og Tugthusgade) havde
navn efter det tugthus, som Christian IV 1606 lod indrette i Hel
ligånds Hospitals bygninger. Dette tugthus, der afløste tugthuset
i Tyge Brahes gam le gård ved Farvergade, blev nedlagt 1650. Og
ved navnet Trompetergangen (forhen varieret til Trompetergade)
var m indet Ambrosius Leffelmand Trompeter, der havde en ejen
dom her i slutningen af 1600-tallet, se H. U. Ramsing: Gråbrødre-
kloster og Helligåndshus. H. M. K. 1. III, s. 506—608 og 445—46.
216) Helligåndskirken i København. Udgivet af kirken ved Bjørn
Kornerup (1949), s. 241—43. — Portræ tm edaillonen på nr. 6 (matr.
nr. 164 Frimands Kvarter) skyldes en amatørbilledhugger, grosserer
Christian Adolf Kiær, som i sin tid har ejet huset, se Peter
Linde: Gråbrødretorv (1946), s. 57. C. A. Kiær overtog ejen
dommen i 1860 og beholdt den, til han døde 1905 (22 /3),
hvorefter den gik i arv til en datter af ham , se Tingbogen for Fri
mands Kvarter samm enholdt med Skødeprotokol nr. 120 (s. 439
—40). T inglysningskontoret.
217) Otto Mackeprang: Om københavnske gadenavne, s. 35.
218) L. Both: København, s. 204. — Oluf N ielsen: København IV,
s. 436. — H. U. Ramsing: Øster Kvarter, s. 14. — Carl C. Chri
stensen: Sankt N ikolaj og det gam le Skipperkvarter (1948), s.
28—29.
219) B. F. 1894— 95, s. 804— 06 og rådstue-plakat af 13/11 1894.
— En parallel til navnedannelsen Skvaldergårdenhar vi i Slad
derrækken på Christianshavn. Det var den folkelige betegnelse for
husrækken over for W ildersgades Kaserne, se Hans Holck: Køben
havns beskrivelse, s. 20 og 71, Th. Overskou: Af m it liv og min
tid. Udgivet af Robert Neiiendam I (1915), s. 19 og Før og nu IV
(1948), s. 83. W ildersgade, opkaldt efter storkøbmanden Lars W il-
der (1768— 1810), hed indtil 1859 Store Kongensgade,
se B. F.
1859— 60, s, 227—29 og rådstue-plakat af 26/11 1859.
22°) B. F. 1894— 95, s. 804— 06 og rådstue-plakat af 15/11 1869.
— B. F. 1899— 1900, s. 1582, 1591 og rådstue-plakat af 15/12 1899.
221) Kgl. resolution af 4/12 1854 og rådstue-plakat af 29/12 s.
år. — B. F. 1890— 91, s. 1334—35 og
rådstue-plakat af9/2 1891. —
Om H. P. Lorentzen, der var en betydelig byggespekulant i da
tidens København, se V illads Christensen: København 1840—57
(1912), s. 38, 44, 47, 502, 519 og Otto Norn: N ikolaj Tårn (1945),
s. 86—87, 120.
222) B. F. 1897— 98, s. 291— 92. Det nye navn blev vedtaget af