115 / 719
Rådhus — universitet — bispegård
105
De ældste åremål fra ca. 1200 til ca. 1700 gav her kun
en ringe stigning på ca. 50 cm over lerbankens højeste
punkt ved bispegårdens hjørne. Nede i lerbundens lav
n in ger— ned mod Gammeltorv — kom der meget tykkere
fyldlag. Går man den nu ret jævne bys oprindelige høj
der nærmere efter
,5
kan man vel sige — som ved den
evige stad — at den var anlagt på syv høje, selv om tallet
ikke må tages alt for bogstaveligt, og højene var små
ting i forhold til Romas. Man udsøgte sig i gamle dage
— så vel som nu — fast tør jordbund til de offentlige
bygninger, dersom nødvendige forsvarsanordninger ikke
gav andre bestemmelser.
De ældste bygninger på arealet har naturligt samlet
sig om hjørnet af Nørregade og Studiestræde. Antagelig
har her været en hjørnebygning med en længe ned ad
Studiestræde i vest-øst, og en kort fløj mod Nørregade,
der efter 1512 kom i forbindelse med den middelalder
lige bygning, som har ligget langs Nørregade i en afstand
af ca. 11 meter fra Studiestræde. Dette hus, der blev
påvist i 1896, havde døre i sydgavlen til hjørnebygnin
gens fløj mod Nørregade. Desværre blev der ikke ud
gravet ved hjørnebygningen. På nationalmuseet findes
de opmålinger, der blev fremstillet på grundlag af ud
gravningen i 1896.6 Akademiet har arkitekt Martin Nv-
rops opmålinger af bygningerne inden restaureringen i
1896 og tegningerne til ombygningen. Ifølge disse op lys
ninger kan man få nogle indtryk af det middelalderlige
hus, som har stået på grundens nordlige del ud mod
Nørregade. Huset var
8
m bredt og 13 in langt og lå ca.
11 m fra hjørnet. Gavlene fremviste enkeltheder, der
var noget i strid med hinanden. Under denne del
af den nuværende bygning var der ikke udgravet før
1896, men nu blev her indrettet nogle portnerværelser
.7
Under portrummets brolægning fik man ikke under
søgt. Et oprindeligt gulv i det middelalderlige hu s’