166 / 719
156
Charles Haugbøll
med „Stabilen“, en arbejdsmand ved navn Kresten N iel
sen. Cyklerne krøllede sig knagende sammen, luften peb
ud af hjulene, mens barberen lå indfiltret i stellene og
jamrede.
„Men mand dog, men mand dog !“, udbrød Stabilen
bekymret, „hvodden er’et dog fat med dig?“
„Min cykle, min cyk le“, jamrede barberen, der tænkte
på sin embedspligt.
„Til helvede med cyklen, mand“, sagde Stabilen på sin
sindige måde. „Men du kunne jo have slagen dig ihjel,
m and !“.
Men når Stabilen efter den morgen hørte brandhor
net, sagde han altid til sin kvinde: „Anna! vil du trække
min cykle ind. Nu er barberen ude med hornet! Og jeg
vil sgu ’nte resekere at køre ham ner igen
“ .15
Imedens flammede ilden op til et grådigt bål på Al
dershvile. En del folk var kommet til og forsøgte at redde
noget af det kostbare indbo, men der var in tet at gøre,
hele bygningen var snart omspændt af flammerne.
„Grevinden“ var sanseløs af fortvivlelse, hun styrtede
forvirret rundt i natdragt. Gang på gang måtte kraftige
hænder gribe til og forhindre, at hun styrtede sig ind i
den brændende bygning. Hun påstod, at der lå for
300.000 kroner værdipapirer i hendes skrivebord, dem
måtte hun redde. Hun blev mere og mere desperat, slog
og bed om sig. Hun fik ligefrem krampe i kæbemusk
lerne og bed sig fast i en mands hånd. — Et par kraf
tige mandfolk måtte bære hende over til kuranstalten,
hvor hun straks kom under lægebehandling. Men først,
da hun fik en morfinindsprøjtning, faldt hun til ro. —-
Manden, som i lange tider gik rundt med et kraftigt af
tryk af „grevindens“ tænder i sin hånd, fik en erstat
ning på 500 kroner for tort og svie.
Trods barberens lille uheld fuldførte han sin gerning