296 / 719
286
Olaf Olsen
i givet fald kunne afsones i det lokale varetægtsfængsel
eller afløses af (og eventuelt suppleres med) straf på
kroppen
.81
Om nogen egentlig prostitution var der kun
sjæ ldent tale. Den havde — dengang som nu — især
sæde i købstæderne.
Andenpladsen på fangelisten fra 1622 indtoges af en
så speciel forseelse som „slem mund“. Ikke mindre end
8
af de 35 kvinder var indsat for deres grove munds
skyld, og kongens domme, der også her er præget af
megen vilkårlighed, lød på fra
V
2
til
2^2
års tugthus.
Alle disse kvinder havde overilet andre med „skæ ldsord“,
d. v. s. beskyldninger, uden at kunne føre bevis for deres
udtalelsers rigtighed. Kun i eet tilfæ lde beretter listen,
hvad skældsordene gik ud på: Pernille Pedersdatter fra
Helsingør, der allerede havde siddet to år i tugthuset,
var i sin tid blevet indsat, fordi hun havde skældt en
anden kvinde for en hore.
Omgangstonen blandt købstadsfolk var dengang ad
sk illigt drøjere og grovere end nu, og kvinderne var ikke
de spagfærdigste. Skal man tro tingbøgerne, så blev
kæremål af den slags, som mænd gerne ordnede med
næven, blandt kvinder ofte afgjort ved voldsomme ord
dueller, der kunne ende med, at en af parterne — eller
begge — fluks gik til øvrigheden for at blive renset for
de beskyldninger, modparten i kampens hede havde ud
slynget. Blev skældsordene fundet ubeføjede, kunne det
være en meget alvorlig sag for den anklagede. Ved at
tyvte en person udsatte man denne for at blive betragtet
som „uærlig“ og dermed efter tidens sk ik skyet af alle
hæderlige borgere. Når sam fundet opretholdt et så skarpt
skel mellem ærligt og uærligt folk, måtte det også gar
dere sine borgere mod ubeføjet at blive stemplet som
uærlige. Ikke m indst derfor var dommene hårde i in ju
riesager.
En særlig slem mund blev ført blandt søfolkenes kvin