301 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
2 9 1
havde været nok til et firskillingsbrød, trak han pigen
for retten. To soldater og en bøsseskytte bevidnede
hendes skyld, og hun blev for sin forseelse sendt til tugt
huset, „der ved arbejde og trældom at straffes som ved-
bør
“ .95
Ærlige kvinder, der ved misforståelser havnede i tugt
huset, kendes der flere eksempler på. Næsten tragiko
misk er beretningen om Kirsten Madsdatter fra Oslo, der
i 1621 frivilligt var rejst med et stort hold børn til børne
huset fra Akershus len for at tage vare på dem under
rejsen. Da hun havde afleveret børnene, blev hun imid
lertid selv indsat i tugthuset, og der sad Kirsten Norges,
som hun kaldtes derinde, halvandet år, indtil kongen
igennem 1622-fortegnelsen blev hende var og beordrede
hende løsladt strak s
.96
19.
september 1647 fik tugthusfogden besked fra kan
celliet om, at der for fremtiden ikke måtte være flere
kvindelige fanger i tugthuset end de ti, der behøvedes
„til at forrette, hvis der til husets fornødenhed forefalde
kan
“ ,97
d. v. s. til vask og reparation af børnenes klæder.
Spindestuen, der på dette tidspunkt beskæftigede 15— 20
kvinder, måtte lukke, og fangerne derinde løslades.
Denne indskrænkning skete sandsynligvis for at m ind
ske det betydelige underskud, som anstalten til stadighed
gav. Tugthuskvinderne var for kostbare for den slunkne
statskasse. Det garn, som de spandt, blev uforholdsmæs
sig dyrt, fordi deres arbejdsevne var ringe og tugthusets
driftsomkostninger høje. Det var i øvrigt kun en mindre
del af børnehusets forbrug af garn, der spandtes af tugt
husets egne kvinder. Langt den overvejende del af ulden
sendtes ud i forlag, det meste til „kvinderne uden Vester
port“ og til Københavns eget børnehus, der tilsynela
dende hovedsageligt beskæftigede sine lemmer ved spin-
ding. Tugthuskvinderne ville derfor ikke efterlade noget
større savn i anstalten.