304 / 719
294
Olaf Olsen
omtalte forordning om børnehuset fra 1622 siges, at
„håndværkene med det samme her i riget kunne plantes
og ind føres“, har vi sikkert her noget af det væ sentlig
ste ved børnehusoprettelsen. Som et led i den ny mer
kan tilistiske erhvervspolitik sku lle børnehuset gøres til
en storstilet håndværkerskole.
Oinend reglementet for børnehuset først stammer fra
1621, så kom huset dog til verden året før. Ved et m issive
18. maj 1620 fik lensmændene i Nørrejylland befaling til
allevegne i deres len, både i købstæderne og i landsbyer
ne, at opsøge og optage alle unge drenge og piger i alde
ren fra 12 til 14 år, der løb omkring og betlede og aldeles
intet havde at leve og ernære sig af. De indfangede børn
sku lle sam les i Århus og Mariager, hvorfra de med skib
skulle sendes til København
.102
En tilsvarende ordre ud
gik 5. oktober til Norges statholder Jens Juel i dennes
egenskab af lensmand på Akershus
.103
Lensmændene ud
førte dette hverv nidkært, og 17. februar 1621104 var der
allerede 259 fanger i anstalten, deraf i hvert fald 225
børn. Den reale tilgang var endda endnu større, thi i
børnehusets første levemåneder døde der, som tidligere
nævnt, ialt 93 personer derinde.
10
. september 1621 fik de sjæ llandske lensmænd ordre
til at indsende et nærmere angivet antal pigebørn, ialt
50, fra deres len til tug thu set
.105
Denne udskrivning er
bemærkelsesværdig, fordi den ikke som de hidtidige
nøjedes med at kræve tiggerbørn indsendt, men tillige
tog sigte på de piger, som ikke betler, men blot „har så
fattige forældre, at disse ikke formår at underholde dem
eller lade dem lære noget“. Christian IV’s håndværker
program omfattede også piger. løvrigt pointeredes det,
at børn, der var krøblinge, eller som led af sm itsomme
og farlige sygdomme, ikke måtte indsendes. Knapt en
måned senere — 5. oktober — skete der en ny udskriv
ning, idet borgemestre og råd i København fik besked