Previous Page  308 / 719 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 308 / 719 Next Page
Page Background

298

Olaf Olsen

svare til de retningslinier, som gjaldt ved de kongelige

udskrivninger. I købstæderne jagede man såvel de egent­

lige tiggerbørn som de børn, der ganske vist ikke tiggede,

men som heller ikke arbejdede eller gik i skole. Hånd­

værksforordningen 1621 havde pålagt overformynderne

at drage omsorg for, at ingen børn blev holdt ørkesløse,

men sat til skole, ærlig tjeneste, købmandskab eller

håndværk

.117

Denne bestemmelse gjorde ingen synderlig

gavn, dels fordi det var vanskeligt at skaffe lærepladser

til børnene, og dels fordi det var for dyrt for de fattigste

at holde deres børn i lære. Ganske vist var der i samme

forordning åbnet mulighed for, at fattige håndværksbørn

kunne få en særlig alm isse. Men for at opnå denne hjælp

krævedes det, at børnene klædtes i to farver vadmel lige­

som hittebørn, „på det at de ikke sku lle bortløbe, og de

af enhver des bedre kunne kendes“. Så ydmygende be­

tingelser, der ikke blot overgav barnet selv til de andre

børns ubarmhjertige spot og forfølgelse, men tillige for

barnets forældre betød en social deklassering, var det

vanskeligt frivilligt at underkaste sig. Mange børn blev

derfor af forældrene overladt til sig selv, og i købstæ­

derne var der fuldt op af gadedrenge og skarnsknægte.

Overformyndere, der ikke havde formået at holde bør­

nene til arbejde, fik i stedet en anden funktion. De an­

vendtes til at udpege de børn, der skulle sendes i børne­

huset. I Assens, hvor borgerskabet følte sig bebyrdet af

et stort antal fattige og beskæftigelsesløse børn, gik over­

formynderne engang i begyndelsen af 1636 fra hus til

hus og spurgte på børnene. Denne rundtur resulterede i

optagelsen af to lister: en over børn, der hverken gik

i skole eller havde arbejde, men som borgerne var villige

til at beholde i byen, såfremt forældrene lovede at drage

omsorg for, at de ikke mere løb ørkesløse omkring. Et

sådant tilsagn kom hurtigt. Den anden liste omfattede

de børn, som borgerskabet under alle omstændigheder