312 / 719
302
Olaf Olsen
Om de børn, der i 1636 tilsendtes fra Næstved, hedder
det, at de kom i børnehuset, fordi deres forældre ikke
var ved den formue, at de kunne holde dem til skole eller
håndværk
.123
Og Århus sendte gentagne gange børn til
anstalten, fordi der i byen „findes en mængde fattige
børn, som lægger sig efter betleri og derover vænnes til
tyveri
“ .124
I Køge udstyredes nogle af „de fattiges børn“
undertiden med sko og klæder og sendtes til børne
hu set
.123
Udvælgelsen foregik således i disse byer efter
ganske de samme retningslinier som i Assens og Hel
singør, og fremgangsmåden dér må sikkert kunne anses
som typ isk for danske købstæder i det hele taget.
Indsendelserne af børn fra landdistrikterne frembyder
ikke slet så klart et billede. Oplysningerne herom er mere
end sparsomme
.126
Men når lensmanden på Hald i 1635
ansøger om at måtte indsende 30 af den store hob børn,
der går om og betler i hans len
,127
så dækker denne be
gæring sandsynligvis nogenlunde den kategori, der kom
til børnehuset fra landet. Her havde fattigfolk ikke så
svært ved at finde beskæftigelse til deres børn som i
købstæderne. Kunne de ikke få arbejde andetsteds, så
var det sjæ ldent helt umuligt for forældrene at holde
dem beskæftigede hjemme. I hvert fald eksisterede køb-
stædernes problem med de ørkesløse børn ikke i større
grad på landet, og jagten på børnehuslemmer gjaldt der
for næsten udelukkende tiggerbørn — både de, der af
forældrene sendtes rundt for ved betleri at supplere
fam iliens sparsomme indkomster, og naturligvis især de
børn, der strejfede om på egen hånd eller i følge med
voksne løsgængere.
Såfremt der, som Gustav Bang hævder
,128
var forholds
vis flere løsgængere på landet end i byerne, sku lle der
være al grund for lensmændene til at fange børnene
blandt løsgængerne og sende dem til børnehuset. Men
lensmændene var ikke som borgerne personligt in teres