Christian IV’s tugt- og børnehus
307
børn, der indsattes ved denne alder, blev åbenbart de
bedste lemmer.
Foruden de egentlige børnehusbørn befandt der sig til
stadighed et antal mindre børn i anstalten. Som allerede
anført er en del af disse småbørn utvivlsomt kommet til
verden bag tugthusets mure, men de fleste er sikkert
indsendt på normal vis. Mandtallet 1621 omtaler således
9 drengebørn, „som har ingen mester, men er små og
urenlige“. 2 af disse er kommet fra Norge, 1 fra Malmø,
1 fra Holbæk, 1 fra Ballerup, og de resterende 4 er fra
København. Det største antal småbørn i børnehuset var,
så vidt det kan skønnes, de 7 smådrenge og
6
småpiger,
der i følge tøj listerne befandt sig derinde 1635.
Underholdet af små børn lå uden for børnehusets na
turlige virkefelt, og det hændte derfor, at man søgte at
slippe af med dem. I 1623 sendtes der således ifølge
regnskaberne 3 smådrenge til hospitalet i Vartov. Og i
1627 sendtes en vogn til Helsingør med nogle børn, „som
kom der udi hosp italet
“ .143
To år senere fik lensmanden
på Kronborg ordre om at sende de 12 børn, som var i
hospitalet i Helsingør, til tugthuset i København
.144
Disse
12 kan næppe være andre end de i 1627 tilsendte, der nu
har nået den rette børnehusalder.
Frederik Stuckenberg har anslået den samlede tilgang
til tugt- og børnehuset — mænd, kvinder og børn — til
ca. 2000
.145
Dette tal kommer Stuckenberg til ved at
lægge antallet af dødsfald sammen med antallet løsladel
ser af færdiguddannede og dertil vilkårligt at føje 300
som margin for mangler i regnskaberne. Men denne
fremgangsmåde er ikke forsvarlig. Den tager ikke hensyn
til, at lemmer kan være løsladt før endt læretid, i hvilke
tilfælde løsladelserne af visse særlige grunde ikke figu
rerer i regnskaberne. Som det senere skal påpeges, sp il
ler de for tidlige løsladelser netop en meget betydelig
rolle. Og bedre bliver beregningen ikke af, at Stucken-