319 / 719
Christian IV’s tugt- og børnehus
309
berg kun har fundet frem til knapt halvdelen af de mere
end 2300 dødsfald, der er opført i regnskaberne.
Ved at uddrage variationerne i kostlisternes belæg
ningslister uge for uge og sammenregne de herved frem
komne tal, der udtrykker den ugentlige nettotilgang eller
-afgang, kan vi komme det totale fangetal betydeligt
nærmere. Foretages en sådan beregning for årene 1621—
1649, for hvilket tidsrum kostlisterne er bevarede, når
vi tallet 3755 (tabel 2 og 3 ). Dette tal repræsenterer
selvsagt et absolut minimum, og det kan på grundlag
heraf skønsvis anslås, at det reale fangetal for denne
periode var 4500— 5000. For tidsrummet 1605— 1619 gør
de sparsomme oplysninger enhver vurdering vanskelig.
Det er dog muligt ved hjælp af regnskaberne (tøjlister,
begravelser etc.) at „identificere“ ca. 450 forskellige lem
mer, og der kan regnes med, at der gennemsnitlig var
125— 150 fanger i anstalten. Dette sandsynliggør for de
15 år et sam let fangetal på 700— 1000.
Sammenholdes disse tal med de oplysninger om voksne
rnænd og kvinder i tugthuset, der er givet ovenfor, vil
det ses, at kun en ganske ringe del af lemmerne var
voksne — højst 1000 af ialt 5500— 6000. Med al tydelig
hed viser dette, hvor langt tugthuset i tidens løb fjer
nede sig fra sit udgangspunkt som optagelsesanstalt for
voksne løsgængere. Denne udvikling, der i begyndelsen
fremmedes af driftsøkonom iske hensyn, fra 1620 tillige
af merkantilistiske planer, medførte dog ikke nogen
kompromittering af den sociale ide, der var en af tugt
husets grundpiller. Tværtimod. I hvert af de børn, der
indsattes i børnehuset, var der en potentiel løsgænger,
og medens det nok var problematisk, om et tugthusop
hold kunne vende en voksen løsgænger til det bedre, var
der større muligheder for at opdrage og uddanne bør
nene til hæderlige håndværkere.